Om os: Her finder du generelle oplysninger om Nørrelundparken
Nørrelundparken er et boligområde beliggende på Farupvej i udkanten af Ribe.
Bygningerne er fra 1950'erne og var oprindeligt bygget som institution for den daværende åndssvageforsorg.
Omkring år 2000 blev bygningerne totalrenoveret af byggeselskabet Hesteskoen, og indeholder i dag 42 selvstændige private og moderne ejerboliger beliggende i en stor dejlig park.
Selvom byggeriet udadtil udstråler enkelhed og ensartethed er de enkelte boliger vidt forskellige i størrelse og i indretning. Hver bolig har sin egen have, medens parken og fællesbygningerne er fællesareal, som drives af ejerforeningen.
Nørrelundparken er ikke et kollektiv eller et "ollekolle".
Her bor alle typer af familier ligefra enlige pensionister til unge børnefamilier.
Vi udgør et minisamfund, hvor man vælger sit eget niveau for deltagelse i fællesskabet.
Her findes fantastiske fælles faciliteter for alle, og der udfoldes et rigt socialt liv med mange fælles aktiviteter såvel planlagte som ad hoc udsprunget af medlemmernes egne initiativer.
Har du lyst til at se mere, så kontakt os for en rundvisning.
Nørrelundparken præmieret af Esbjerg Kommunes Byfond 2009
Den tidligere amtslige forsogsinstitution Nørrelund på Farupvej i Ribe blev opført i tiden fra 1955 til 1960 af arkitekten C.F. Møller, som en filial af åndsvageforsorgen Ribelund i Ribe. Nørrelund ophørte som forsorgsinstitution i slutningen af 1970'erne, og i 1992 lejede Røde Kors sig ind i bygningerne og anvendte dem til bosniske flygtninge indtil 1997. I 1998 ønskede "Byggeselskabet Hesteskoen A/S" at ombygge institutionen til rækkehuse som selvstændige ejerboliger. Med et grundareal på knap 98.000 m2, og bygninger på ca. 6.000 m2, ville den enkelte boligs andel i fællesarealet blive på ca. 2.800 m2. Sammen med skovområdet vest for hesteskobebyggelsen ville boligerne komme til at ligge i et markant grønt og rekreativt område. I august 1999 stod de første huse indflytningsklare. Både karakteren af den eksisterende bebyggelse i form af materialer og bygningsform og det omkringliggende grønne parkområde er blevet bevaret ved ombygningen til boliger. Indvendigt er boligerne indrettet funktionelt, og der er gulve i askeparket og højt til loftet. Udvendigt er facaderne skånsomt ændret med indgangspartier som små nicher malet i forskellige farver, der både signalerer individualitet og fællesskab. Vinduerne er placeret med en rytme i facaden, så der er skabt en fin og harmonisk helhed. Garager, carporte og redskabsrum med træbeklædning er opført langs den interne buede vej. I parken omkring hesteskoen er der etableret små terrassehaver i direkte tilknytning til hver bolig. Nørrelundparken fremstår i dag i al sin enkelhed og helhed meget tro overfor det oprindelige byggeri og det grønne parkområde. Esbjerg Kommunes Byfond ønsker tillykke med det smukke og helstøbte resultat til glæde for beboere og besøgende og til inspiration for andre.

Nørrelundparken i dag




Sankt Hansbål

Multirum

Køkken i fælleshus
Faciliteter:
I parken findes:
-
legeplads med legeredskaber, legehus og trampolin.
-
Grillplads med møblement.
-
Boldbane med minimål.
-
Petanquebane
-
Udsigtshøj med bænke og udsigt ind over Ribe by.
-
Havevandingsanlæg med udtag ved boligerne.
I fællesområderne findes:
-
Metalværksted med bore-, slibe- og svejseudstyr.
-
Træværksted med høvlbænke, rundsav og drejebænk.
-
Multirum med AV udstyr og plads til 50 personer.
-
Fælleshus med køkken og plads til ca. 20 personer.
-
Terrasse med stenovn og møblement.
-
Cykelgarage og trailerplads
Varmecentral:
Nørrelundparken har sin egen varmecentral, der forsyner alle boliger og fælleshuse med fjernvarme, hvor varmen kommer fra jordvarme.
Opvarmningen var oprindeligt baseret Oliefyr, som siden blev ombygget til gasfyr, og i 2013 samt 2022 blev hele fjernvarmeanlægget ombygget til ren jordvarme.
I 2013 blev der etableret et nyt kondenserende gasfyr på 310 KW og et jordvarmeanlæg på 39 KW med tilhørende 4.000 meter jordslange.
I 2022 blev der etableret yderligere 2 varmepumper på hver 48 KW og tilhørende 8.000 meter jordslange.
Varmepumperne dækker i dag ca. 97% af varmebehovet, så gasfyret er kun i drift til at dække spidsbelastning i meget kolde perioder om vinteren.
Anlægget er forsynet med et CTS anlæg, der muliggør driftsanalyser og fjernovervågning ved opkobling via internettet.
Vores energiudvalg følger anlæggets drift nøje, og sørger for, at vi fyrer optimalt både hvad angår resourceforbrug, økonomi og belastning af miljøet.
Skulle du have interesse i at se anlægget og høre nærmere, er du velkommen til at kontakte os.
Det er et anlæg vi er stolte af, og vi viser det gerne frem.

Artikel i ELFORSK-Nyt Februar 2013
NY INSTALLATIONSKOMBINATION TIL
ENERGIOPTIMERING AF VARMECENTRALER

Dette projekt vil afprøve, om et nyt system bestående af en varmepumpe i kombination med en naturgasfyret, kondenserende kedel kan opnå en høj COP for varmepumpen, samtidig med at kedlens kondenserende drift udnyttes mere effektivt - uden at det eksisterende centralvarmeanlæg skal ombygges.
Ideen er at opvarme brinen fra jordslangerne med returen fra centralvarmesystemet og derved øge COP'en for varmepumpen. Samtidig forsynes kedlen med to returstudse, der gør det muligt at effektivisere kondenseringen. Styringen af de to anlæg kombineres optimalt for at minimere driftsudgiften.
Installationen skal forsyne et beboelseskompleks med varme og brugsvand, og afprøvningen skal afdække: Om kombinationen i praksis giver den ønskede energieffektivisering af varmecentralen. Hvordan forholdet mellem varmepumpens og kedlens effekt skal være. Og hvordan driftsstrategien kan tilpasses variable elpriser.
Projekt 345-058

Video om Elforsk projektet i 2013

Ejerforening:
Al drift og vedligeholdelse af bygninger og fællesarealer administreres af en velfungerende ejerforening.
Den daglige drift varetages af en bestyrelse med 5 medlemmer.
Mange ejere deltager desuden aktivt i de forskellige udvalg, som er fokuseret på hver sit område af driften.
-
Parkudvalg
-
Bygningsudvalg
-
Energiudvalg
-
Værkstedsudvalg
-
Aktivitetsudvalg
-
Fælleshusudvalg
-
Projektudvalg
-
IT-Udvalg
-
Flaglaug